Velkommen til Spansk mad!

på denne blog vil du kunne finde lidt af hvert om spansk mad:
  • billeder
  • opskrifter (nogle af dem med videoclip med spansk eller engelsk tale)
  • links (f.ex. til min spansk-danske online madordbog)
  • oplysninger om spanske mad- og drikkevarer
  • madskikke

    Kommentarer er meget velkomne!

søndag den 21. juli 2013

Tapas i Aarhus

Hvis du er i Aarhus og får lyst til spansk mad, kan jeg anbefale dette sted:



Det er ikke særlig dyrt, og maden er god!

onsdag den 10. april 2013

Queso a la plancha con mojo


vi fik serveret denne enkle og lækre ret flere gange på La Gomera - og den kanariske gedeost kan nemt udskiftes med en god gedefeta, som kan ristes på panden eller evt. steges i ovnen - hertil grøn og rød mojo




søndag den 6. januar 2013

La Gomera


La Gomera boede vi i Hermigua (på den nordlige del af øen), hvor de især dyrker bananer, men også andre subtropiske frugter, som f.eks. avocado og papaya.

Bananerne har en helt anden smag end de bananer, vi får fra Mellemamerika - jeg ville ønske, vi kunne købe kanariske bananer her!
Vores værtinde forærede os bananer og avokadoer, og da vi kom forbi byens bananpakkeri en dag, stoppede de en stak ned i vores rygsæk! 
Vi stiftede også bekendtskab med to andre af øens delikatesser: almogrote og miel de palma.
Miel de palma er trods navnet ikke honning, men en slags sirup, de udvinder af en palme, og det bruges som sødestof til kager og desserter - og til at lave Gomerón (likør)af.


Vi tog et enkelt glas, og blev enige om, at det var lige en tand for sødt - men det smagte fint ovenpå en is-dessert - vi lod dog flasken stå, da vi rejste ......

Almogrote, derimod, er en rigtig lækker ting! En slags mojo med ost


Jeg lavede det til middagen i dag - det er nemt og hurtigt at lave:

Man skal bruge: 
  • 200-300 gr ost (hvis man ikke lige kan skaffe en gede/fåreost fra La Gomera, kan man bruge en  moden, gerne lidt hård Manchego - eller evt. en Vesterhavsost) 
  • lidt salt og peber 
  • evt. lidt rød peber - uden skind
  • 100-200 gr flåede og hakkede tomater (evt. også lidt soltørrede)
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
osten rives fint og blandes med resten, til det bliver pesto-agtigt .....

spansk beskrivelse

og en kort video

Velbekomme!

Rundt på de Kanariske Øer

Efter en næsten fire ugers rundtur på Tenerife, La Gomera og El Hierro, kommer der her lidt om de kulinariske oplevelser 




Læs om kanarisk mad på denne hjemmeside (på spansk)

onsdag den 12. september 2012

Pimientos de Gernika

i denne uges grønsagskasse fra Årstiderne var der nogle grønne peberfrugter, som jeg forvekslede med pimientos de Padrón (Galicia) - men det viste sig at være pimientos de Gernika (Baskerlandet), som skulle være mindre stærke ..... det finder jeg ud af snart ....

De er meget nemme at tilberede:

steges i olivenolie på en pande i nogle få minutter, dryppes af og drysses med groft salt!

............

de smagte skønt!

torsdag den 19. juli 2012

mandag den 31. oktober 2011

Valencia




En lækker 'Arroz con bogavante' - mindst lige så lækker som en paella!

Til de spanskkyndige er her en opskrift

torsdag den 8. september 2011

tirsdag den 15. marts 2011

Spanske oste


Kan downloades i stort format her

Spanske vindistrikter

torsdag den 22. oktober 2009

Ventresca de bonito del norte

Jeg har opdaget en 'ny' delikatesse under mit nylige ophold i Madrid:
Bugfileter af bonito (tun) - meget lækkert!




fredag den 21. august 2009

Anbefaling!

en rigtig god spansk kogebog med masser af oplysninger om regionale produkter og madretter:
Spanske specialiteter - en kulinarisk opdagelsesrejse (Culinaria, Könemann, 2000)




en kæmpebog som ofte er på tilbud i boghandlerne.

Lækkerier fra Navarra

Det er ikke kun i Galicia, de har 'berømte' peberfrugter (Pimientos de Padrón).



I Lodosa i Navarra har man Pimientos del piquillo, som er små peberfrugter som spises med forskelligt fyld, ofte fisk. De sælges konserverede (med eller uden fyld).



Peberfrugten spises ikke rå, da de har en ret bitter smag.

De grillsteges over åben ild, det svedne skind trækkes af, frugterne renses og fyldes på dåse.
Denne forarbejdningsproces betyder, at det er en ret dyr, men yderst velsmagende delikatesse.

se en video (på spansk!) om, hvordan man kan lave fyldte peberfrugter.

En anden populær grønsag fra Navarra er asparges



og her er der tale om asparges i virkelig særklasse - store og velsmagende - de bedste jeg har smagt!




fås evt. her

Navarra har selvfølgelig en masse andet godt at byde på: vin, fisk, ost, osv. - mere om det en anden gang!

mandag den 26. januar 2009

Dagens måltider

I Spanien spiser man ikke på de samme tidspunkter som i Danmark, og måltiderne er også noget anderledes.
Der er store regionale forskelle, men visse ting går dog igen.

Morgenmad (Desayuno)

I Spanien er morgenmaden som regel et meget lille måltid, og det spises ofte stående på en bar på vej til arbejde. Læs mere her!


churros

Frokost (Comida eller Almuerzo)

Det er dagens største måltid og spises omkring kl. 14.30 ell. 15.
Det består som regel af både forret, hovedret og dessert samt kaffe. Læs mere her!


gazpacho

ternasco (lammekotelet)


flan


"Eftermiddagskaffe" (Merienda)

Da man spiser aftensmad relativt sent, er det almindeligt med et mellemmåltid sidst på eftermiddagen, på ét eller andet tidspunkt mellem 17 og 20, alt efter hvornår man har spist frokost og hvor sent man spiser aftensmad. Læs mere her!


tapas

Aftensmad (Cena)

Aftensmaden spises noget senere end i Danmark - det kan være mellem 21.30 og 23.30 - om vinteren dog lidt tidligere end om sommeren, og i den sydlige del af landet senere end mod nord.

Måltidet er oftest noget lettere end midt på dagen, som regel fisk eller evt. en omelet, og ikke nødvendigvis 3 retter.


Menukortet svarer som regel til det man ser til frokost, men ofte vil der være et "dagens menu"-tilbud til frokost, som ikke kan fås om aftenen.


tortilla española (spansk kartoffelomelet)


fredag den 28. november 2008

Turrón



læs om Turrón her

Kanariske oste



læs mit indlæg om gedeoste fra de Kanariske ØerSpansk Stil (tidsskrift om Spanien, som findes både i trykt udgave og online)

søndag den 2. november 2008

Oste


Som nævnt tidligere er Spanien er et rigtigt 'oste-land'!
Under vores ophold i Murcia købte vi lidt oste med hjem, bla. denne:


klik på billedet for at læse om den (på spansk!)

Gedeost i vin (Queso Murcia al vino fra osteriet Montesinos)

Lige da den var taget ud af vakuum-pakningen , smagte den ikke af så meget, men dagen efter kom den 'rigtige' smag frem - og den er rigtig lækker!
Denne ost har kvalitetsstempempel - Denominación de Origen - og har vundet adskillige internationale priser - bla. førstepræmien for 'Verdens bedste gedeost'

lørdag den 25. oktober 2008

Ensaladilla de mariscos



på en tur rundt i området nord for Murcia i efterårsferien, besøgte vi byen Calasparra (kendt for sin ris) og en tilfældig restaurant, vi kom forbi, viste sig at servere rigtig god mad - det gik langsomt, men det var ventetiden værd!

En af forretterne var en lokal udgave af Ensaladilla rusa (se denne) - med ris i stedet for kartofler. Det smagte skønt, og da jeg kom hjem søgte jeg efter en opskrift og afprøvede den:

Ingredienser:
  • 1-2 kopper kogt ris (Bomba - dvs. grødris - koges evt. i grønsagsbouillon)
  • 2 hårdkogte æg
  • 150 gr. rejer og/eller krebsehaler/krabbekød
  • lidt kogte ærter
  • 2 rå gulerødder
  • evt. lidt forårsløg eller purløg
  • mayonnaise evt. blandet med græsk youghurt (min måde at gøre retten lidt mindre 'fed' på!)
- hak æggene og skær gulerødderne i små tern
- skær skaldyrene i mindre stykker
- bland risen med alle ingredienser og bland mayonnaisen/yoghurten i
- server kold

Klik på billedet øverst for at se denne opskrift og andre lækre opskrifter på spansk!


onsdag den 1. oktober 2008

grisen med de sorte fødder

Det er tid for lidt nyt om spansk mad! Den saltede, lufttørrede skinke fra de iberiske sortfodssvin er en vigtig del af den spanske gastronomiske kultur.



Igennem århundreder har man frembragt denne delikatesse i de små bjerglandsbyer i Andalusien og Extremadura, og i dag kan man finde den overalt i Spanien som en fast bestanddel i den daglige kost i hjemmene og på alle barer og restauranter.



Den serveres som forret, som pålæg i en sandwich, og frem for alt serveres den som tapas til et glas rødvin eller sherry eller evt. en øl.


De dyreste skinker er fra fritgående dyr opfodret på agern ('bellota' på spansk), græs og andet foder, som dyrene selv finder frem til. Med indtagelse af omkring 10 kg agern pr. svin om dagen er sammensætningen af fedtet i iberiske sortfodssvin helt enestående og bellota-svin kaldes af samme grund ofte "oliven med ben".


Opskrift:

Hvis man vil g
øre lidt ekstra ud af serveringen af denne udsøgte delikatesse, kunne man kombinere skinken med det tidligere omtalte tomatbrød (pan con tomate – pa amb tomaquet)


Ingredienser:
300 g sortfodsskinke i skiver



150 g landbrød i tykke skiver
2 modne tomater
2 fed friske hvidløg
olivenolie


rist brødet let, gnid det med lidt hvidløg og tomat og dryp lidt olie på og anbring skinken ovenpå

kilder:
D.O. Dehesa de Extremadura
Consorcio Serrano

torsdag den 10. juli 2008

Mere fra Galicia


Vieiras a la gallega (galiciske kammuslinger)



Ingredienser:
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 glas Albariño (en anden tør hvidvin kan også bruges!)
  • fiskeboullion
  • salt, mel, rasp
  • persille, peber
  • olie
Rist kammuslingerne et par minutter i meget varm olie.
Rist løg og hvidløg let og tilsæt lidt mel, vinen og to spiseskefulde boullion.
Lad det simre et øjeblik og tilsæt lidt salt.
Læg kammuslingen i skallen, hæld sauce over, drys med rasp og hæld et par dråber olie over.
Sæt muslingerne i ovnen og gratiner dem nogle minutter til de bliver gyldne.