Velkommen til Spansk mad!

på denne blog vil du kunne finde lidt af hvert om spansk mad:
  • billeder
  • opskrifter (nogle af dem med videoclip med spansk eller engelsk tale)
  • links (f.ex. til min spansk-danske online madordbog)
  • oplysninger om spanske mad- og drikkevarer
  • madskikke

    Kommentarer er meget velkomne!
Viser opslag med etiketten grønsager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grønsager. Vis alle opslag

onsdag den 12. september 2012

Pimientos de Gernika

i denne uges grønsagskasse fra Årstiderne var der nogle grønne peberfrugter, som jeg forvekslede med pimientos de Padrón (Galicia) - men det viste sig at være pimientos de Gernika (Baskerlandet), som skulle være mindre stærke ..... det finder jeg ud af snart ....

De er meget nemme at tilberede:

steges i olivenolie på en pande i nogle få minutter, dryppes af og drysses med groft salt!

............

de smagte skønt!

fredag den 21. august 2009

Lækkerier fra Navarra

Det er ikke kun i Galicia, de har 'berømte' peberfrugter (Pimientos de Padrón).



I Lodosa i Navarra har man Pimientos del piquillo, som er små peberfrugter som spises med forskelligt fyld, ofte fisk. De sælges konserverede (med eller uden fyld).



Peberfrugten spises ikke rå, da de har en ret bitter smag.

De grillsteges over åben ild, det svedne skind trækkes af, frugterne renses og fyldes på dåse.
Denne forarbejdningsproces betyder, at det er en ret dyr, men yderst velsmagende delikatesse.

se en video (på spansk!) om, hvordan man kan lave fyldte peberfrugter.

En anden populær grønsag fra Navarra er asparges



og her er der tale om asparges i virkelig særklasse - store og velsmagende - de bedste jeg har smagt!




fås evt. her

Navarra har selvfølgelig en masse andet godt at byde på: vin, fisk, ost, osv. - mere om det en anden gang!

fredag den 20. juni 2008

Galicia



Galicien er et noget nær et gastronomisk paradis! Især hvis man er til fisk og skaldyr.
Jeg vil kort nævne nogle af de vigtigste ting - og senere vende tilbage til nogle af dem og føje flere til.
  • Mariscada - på spansk omfatter mariscos både krebsdyr, bløddyr og blæksprutter - læs mere og se billeder her

  • Empanadas - med fyld af kød eller fisk


  • Pimientos de Padrón


Små stærke peberfrugter fra byen Padrón - bliver omtalt som 'peberfrugternes svar på russisk roulette', og der er også et lokalt ordsprog, der hedder 'nogle er stærke, andre er ikke' - problemet er så bare, at man aldrig kan vide, hvornår man støder på én af de rigtig stærke. Jeg har prøvet det på en tapasbar i Santiago de Compostela - og jeg troede, det var løgn, da jeg bare lige strejfede den med læberne, jeg nåede heldigvis ikke at putte den i munden!
Efter sigende er det et spørgsmål om, hvor meget de blivet vandet
- jo mindre vanding - jo stærkere!

De 'normale' smager fint, de bliver stegt og drysses med groft salt - en rigtig delikatesse - hvis man tør!
  • Tarta de Santiago - fremstillet af æg og mandler



Sidst men ikke mindst de galiciske vine:
  • Albariño - en fremragende hvidvin - distriktet hedder Rias Baixas




  • Ribeiro - en mere 'folkelig' vin, der drikkes af små porcelænsskåle, kaldet cuncas



søndag den 27. april 2008

Ensaladilla rusa


'russisk' salat - har ikke noget at gøre med vores russiske salat - det drejer sig nærmere om en krydsning mellem kartoffelsalat og italiensk salat.

Kan bruges som tapas eller som en let ret.

Ingredienser:

  • kogte kartofler
  • let kogte ærter og gulerødder
  • hårdkogte æg
  • dåsetun
  • evt. rejer
  • mayonnaise (kan evt. 'spædes op' med yoghurt naturel)
det heles blandes og pyntes med striber af rød peber og oliven

du kan se her, hvordan det laves (bemærk at han moser kartoflerne - det vil jeg prøve næste gang!)

en lille kulturhistorisk information: under Francos diktatur (1939-1975) blev denne ret omdøbt til 'Ensaladilla nacional' !