Velkommen til Spansk mad!
på denne blog vil du kunne finde lidt af hvert om spansk mad:
- billeder
- opskrifter (nogle af dem med videoclip med spansk eller engelsk tale)
- links (f.ex. til min spansk-danske online madordbog)
- oplysninger om spanske mad- og drikkevarer
- madskikke
Kommentarer er meget velkomne!
tirsdag den 17. juni 2008
Tapas
Tapas er de små delikatesser, der som regel ligger udstillet i barens glasmontre, og som i Spanien enten fungerer som appetitvækker før et måltid – eller som erstatning for det.
I Nordspanien kaldes tapas ofte for pinchos eller pintxos efter de små tandstikkere, der er stukket igennem dem.
I Valencia serveres de ofte som montaditos, små brødskiver, der er dækket med små godbidder.
Ritualet omkring indtagelsen af tapas – el tapeo – er at man før middagen eller aftensmåltidet går fra bar til bar, men bliver sjældent længere end et enkelt glas. En bid eller to til et glas sherry eller cider, øl eller vin, og så videre til næste bar.
I mange andalusiske barer er det stadig skik og brug at servere en gratis, lille tapa sammen med hvert glas sherry, vin eller øl. På de rigtig gode steder kan man være helt sikker på, at tjenerne holder styr på, hvad gæsterne har fået, og uanset hvor mange drinks, de sætter til livs, får de ikke den samme tapa serveret to gange.
Kilde
Jeg kan især anbefale Tapas-barerne i Granada - f.eks. Bodegas Castañeda og Bodegas La Mancha!
Og hvis det skal være i Danmark, kan jeg anbefale Tapasbaren i København!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
I sommer var jeg i Palma og for sa*** der blev serveret god tapas rundt omkring!! :-D Vi spiste på nogle barer omkring La Lonja, som er sådan en gotisk fætter. Nummer tre på den her liste http://palma-de-mallorca.dk/natteliv/barer/ har nok verdens bedste tapas - efter min mening! :-)
Send en kommentar