Velkommen til Spansk mad!

på denne blog vil du kunne finde lidt af hvert om spansk mad:
  • billeder
  • opskrifter (nogle af dem med videoclip med spansk eller engelsk tale)
  • links (f.ex. til min spansk-danske online madordbog)
  • oplysninger om spanske mad- og drikkevarer
  • madskikke

    Kommentarer er meget velkomne!

mandag den 26. januar 2009

Dagens måltider

I Spanien spiser man ikke på de samme tidspunkter som i Danmark, og måltiderne er også noget anderledes.
Der er store regionale forskelle, men visse ting går dog igen.

Morgenmad (Desayuno)

I Spanien er morgenmaden som regel et meget lille måltid, og det spises ofte stående på en bar på vej til arbejde. Læs mere her!


churros

Frokost (Comida eller Almuerzo)

Det er dagens største måltid og spises omkring kl. 14.30 ell. 15.
Det består som regel af både forret, hovedret og dessert samt kaffe. Læs mere her!


gazpacho

ternasco (lammekotelet)


flan


"Eftermiddagskaffe" (Merienda)

Da man spiser aftensmad relativt sent, er det almindeligt med et mellemmåltid sidst på eftermiddagen, på ét eller andet tidspunkt mellem 17 og 20, alt efter hvornår man har spist frokost og hvor sent man spiser aftensmad. Læs mere her!


tapas

Aftensmad (Cena)

Aftensmaden spises noget senere end i Danmark - det kan være mellem 21.30 og 23.30 - om vinteren dog lidt tidligere end om sommeren, og i den sydlige del af landet senere end mod nord.

Måltidet er oftest noget lettere end midt på dagen, som regel fisk eller evt. en omelet, og ikke nødvendigvis 3 retter.


Menukortet svarer som regel til det man ser til frokost, men ofte vil der være et "dagens menu"-tilbud til frokost, som ikke kan fås om aftenen.


tortilla española (spansk kartoffelomelet)


Ingen kommentarer: